Søg efter produkt på BilligAV.dk|Indtast søgeord...
 

HJEMMEBIOGRAF

Hjemmebiograf
 

Vi designer forlystelser i boligen

I årtier har biograferne været vores foretrukne underholdning. Vi kan fordybe os i en kunstig virkelighed, følge vores yndlingsskuespillere og hygge med familie og venner. Biograferne har gives os timevis af adrenalin, romantik, komedie og rædsel. Nu er tiden kommet til en endnu bedre oplevelse i din bolig. Vores hjemmebiografer, medierum, gaming rum og aktivitetsrum, skaber den ultimative underholdning i boligen, til glæde for både familie, venner og legekammerater. Vores skræddersyede løsninger kan tilpasses ethvert rum, behov og budget. Samt sikre en perfekt oplevelse uanset kilde, spillekonsol eller skærmtype.


En hjemmebiograf til ethvert lokale!

Ønsker du fantastiske filmoplevelser, men er usikker på om du har plads? Med vores modulopbyggede og skræddersyede designs, kan vi finde løsninger til alle rum. Uanset om det er i en stue, et mindre kælderrum, et loftsrum eller i en garage, er det muligt at opnå en imponerende filmoplevelse igennem et intelligent valg af komponenter og installation.


20 års erfaring med design af hjemmebiografer

Som hjemmebiograf og surround eksperter, har vi mere end 20 års erfaring og vundet flere internationale priser. Vi tilbyder en ekstraordinær rådgivning mht. akustik, design, indretning og opbygning af din hjemmebiograf. Vi er specialiseret i at forvandle ethvert rum i boligen til en elegant filmoplevelse, med nem betjening og kan efter ønske levere og installere ethvert pakke system klar til brug. Udover markedets bedste produkter, tilbyder vi inventar lavet på eget snedkeri, alt fra CNC fræsede akustikpaneler, højttalerkabinetter til specialkonstruerede lofter, podier og møbler. Vi tager højde for ønsker til materialevalg, farver og indretning.


Bedste hjemmebiograf teknologi

BilligAV leverer systemer og løsninger, der udnytter de nyeste teknologier og giver dig ekstraordinær ydelse og værdi for pengene. Alt fra en 4K laser projektor til imponerende rum korrektion fra Storm Audio og ARCAM. Ægte biografhøjttalere fra MK Sound, Krix eller Wisdom Audio, eller designhøjttalere i alle RAL farver fra Artcoustic. Alle vores pakkesystemer og komplette løsninger kan leveres med kalibrering, for en optimal lyd og billede oplevelse.


Belysning Hjemmebiograf

Belysningen er afgørende for den rette atmosfære og ved at kombinere lyszoner med svagt eller indirekte lys, kan vi lave den perfekt scene uanset om du ser film, Tv eller spiller konsolspil. Skab den ideelle stemning med blot ét tryk på fjernbetjeningen. Vi integrerer nemt vores fjernbetjening med Philips Hue, men vi kan også betjene lyset i systemer som KNX og IHC.


Komfortable biografstole og møbler

Nogle af de vigtigste parametre for en succesfuld filmoplevelse, er en hyggelig atmosfære og høj siddekomfort. Der findes et utal af muligheder afhængig af lokalets størrelse og form. Vi har et stort udvalg af motoriserede biografstole og sofaer, alle med håndlavede syninger, valgfri farver og eksklusive materialer.
Fjernbetjening hjemmebiograf
 
   
 

Hjemmebiograf udstyr skal købes til lokale og akustik

Hvis du vil have den bedste lyd til budgettet, er det helt forfejlet at bruge tid i en HiFi butik eller et showroom. Du kan selvfølgelig hører og se forskel på produkterne, men den optimale løsning skal være tilpasset dit lokale, indretning, akustik og budget. Vi kan hjælpe dig med at finde det optimale udstyr og den flotteste løsning baseret på billeder, mål eller et personligt møde, samt 20 års erfaring med integration af lyd og billede i privatboliger i hele Europa. Vi kan rådgive dig mht. optimal placering af udstyr og hvordan du kan forbedre akustikken i dit lokale. Herunder alt fra placering af møbler, tæpper, planter, akustiske lofter, vægge, akustikpaneler og akustikbilleder. Vi har i mere end 10 år demonstreret udstyr i vores showroom, men i 98% af tilfældene fundet mere velegnet udstyr til kunden, end det vi havde i udstillingen. I dag fokuserer vi ikke på lagerindkøbte produkter, men hvad der er optimalt for dig!


Byg selv hjemmebiograf

Har du selv den nødvendige viden til at montere dit udstyr. Kan du ved køb af en pakkeløsning få rådgivning i forbindelse med design, akustisk optimering, lydisolering, indretning og konstruktionsprincipper. Når du er færdig med din biograf, kan vi mod et tillæg kalibrere produkterne i biografen til optimal ydelse.


Fjernbetjening til hjemmebiograf

Uanset om du ønsker en dedikeret hjemmebiograf med projektor og Dolby Atmos eller du fortrækker en elegant fladskærmsløsning i stuen, vil du med et betjeningssystem flytte oplevelsen til nye højder. Vores hjemmebiografoplevelser, kan på samtlige punkter udkonkurrerer de kommercielle biografer. Tryk ”tænd” på fjernbetjeningen og åben posen med slik. Dit betjeningssystem tænder alle dine produkter og vælger de rette indstillinger automatisk. Hvis du ønsker det, kan lyset dæmpes så du ikke behøver at trykke på afbryderen på vægen og famle dig tilbage til sofaen. Alt udstyr kan gemmes væk i et skab og styres nemt fra fjernbetjeningen.
 
 

Skal vi designe din hjemmebiograf?

Vi arbejder direkte med private, indretningsarkitekter og arkitekter, fra tidlig planlægning til første tryk på ”Play”.

Uanset om du ønsker en filmoplevelse i stuen eller du har et dedikeret rum, tilbyder vi hele paletten af elegante, driftssikre, innovative løsninger og oplevelser. BilligAV (CSO) er synonymet for ekspertise og kvalitet og med både THX- og ISF-certificerede teknikere, kan du være sikker på at ingen i branchen ved mere. Vi har været markedsledende i snart 20 år, vundet flere internationale priser og opnår konstant anerkendelse for vores løsninger i hele verden.


Sådan for du den bedste hjemmebiograf

Udfyld ”Byg med lyd og billede” formularen! Her kan du uploade ét billede eller plantegning, med en kort beskrivelse af ønsker til funktionalitet, indretning, kvalitet og budget. Vi vender tilbage med et løsningsforslag, der er skræddersyet til dig. 
 
  • Tag ét billede, fra bagerste hjørne af lokalet
  • Ved større projekter – send kun plantegning (.PDF)
  • Gratis professionel rådgivning

Let the show begin - udfyld formularen her