Søg efter produkt på BoligAV.dk|Indtast søgeord...
 
Højttaler

Højttaler


 
Højttaler til Bolig og surround sound
 

Højttalere til boligen

Højttalerne er typisk de synligste komponenter i et surround sound og musikanlæg. Så det er ikke overraskende med familiestridigheder, når de optimale højttalere til boligen skal findes. På den ene side får man den bedste lyd til budgettet og på den anden side skal højttalerne matche indretningen.
 

Valg af højttaler

Højttalere fås i mange forskellige typer, stilarter og størrelser. Det rette valg af højttalere vil bringe glæde i mange år, uanset om det er til musik eller surround sound. Højttalerne skal matche lokalets størrelse, akustik og funktionalitet. Med 25 års erfaring, med skræddersyede løsninger i privatboliger, kan vi altid finde de optimale højttalere (løsning). Dette kræver dog et billede, evt. en plantegning og en kort beskrivelse af ønsker, forventninger og budget.
 

Få det bedste ud af din højttaler

For at udnytte dine højttalere optimalt, skal du have et anlæg med nok effekt, så du ikke forvrænger lyden. Hvis anlægget ikke er kraftigt nok, kan du kan ødelægge højttalerne ved ”Fest” mode, hvilket er mindre sandsynligt med en kraftig effektforstærker. Prisen på et ordentligt sæt højttalerkabel skal altid indregnes i budgettet og ”helt efter bogen” udgøre mindst 15% af dit højttalerbudget.
 


Indbygningshøjttaler
 

Indbygningshøjttaler VS usynlig højttaler

En indbygningshøjttaler er designet til at monteres plan med væg og loft. Den har et slankt og diskret udseende, ideel til minimalistisk indretning eller hvor pladsen er trang. Hvis de er placeret i loftet, vil højttalerne fordele lyden jævnt i hele rummet. En usynlig højttaler løfter integrationen i boligen endnu et niveau – 100% skjult med spartel og maling. Både indbygningshøjttalerne og de usynlige er meget velegnet til multirum lyd, da de leverer en klar og fyldig lyd som smelter sammen med indretningen. Vi har igennem årene lavet rigtig mange løsninger med surround sound i stuer og disse højttalertyper er meget velegnede. Der er noget fascinerende over et rum fuld af lyd, men ingen højttalere.
 

Væghøjttaler

En væghøjttaler monteres på overfladen af væggen. Den er mere synlig end en indbygningshøjttaler, men mere fleksible mht. placering og installation. Disse højttalere er ideelle til hjemmebiografer, hvor de kan placeres elegant på væggene i optimal position.
 

Kompakt højttaler VS gulvhøjttaler

Hvad en kompakt højttaler ikke har i størrelse, kan den levere i lydstyrke. De er perfekte til mindre rum eller for dem der foretrækker diskrete løsninger. Kompakthøjttalerne kan placeres på hylder, skriveborde og monteres på væggen. De er alsidige og kan benyttes til både surround sound og stereo.
En gulvhøjttaler er derimod designet til at stå på gulvet og leverer fyldig lyd og udseende. De indeholder ofte flere enheder, dækkende forskellige frekvensområder, hvilket skaber en detaljeret dynamisk lydoplevelse. Gulvhøjttalerne er velegnet til audiofile 2-kanal entusiaster og dem som ønsker at skabe en fantastisk surround sound oplevelse i stuen.

 


Hjemmebiograf højttaler
 

Hjemmebiograf højttaler

En hjemmebiograf højttaler er designet til film og kan levere imponerende dynamik og en dialog så tydelig, at den er skåret ud med laser. Det kræver noget specielt at tryllebinde enhver filmfanatiker, set med instruktørens øjne eller genskabe oplevelsen fra 20. række i Hollywoods mest anerkendte biograf ”Grauman’s Chinese Theater”.
 

Centerhøjttaler VS soundbar

En centerhøjttaler er en af de vigtigste højttalere i et surround sound system. Den placeres normalt over eller under fladskærm eller filmlærred. I en løsning hvor billedet er over 100” bør man benytte et akustisk transparent lærred, så centerhøjttaleren kan placeres korrekt i lydbilledet. Centerhøjttaleren håndterer hovedparten af dialogen og valgt korrekt skal du ikke regulere volumen ved skift mellem action scener og stille passager med dialog.

En soundbar er derimod en slank og kompakt enhed, men indbyggede forstærker, mange højttalerenheder og måske diverse streamingtjenester. En soundbar er designet til at sidde under en fladskærm og forbedre lydkvaliteten fra de sørgelige højttalere i fladskærmen. Nogle af modellerne har virtuel surround sound, det smager af fugl, men er faktisk fisk.
 

Subwoofer

En god subwoofer vil tilføre en rig, dyb og melodisk bas. I alt fra aktionsener til den hurtige bassolo i levende musik. Subwooferen giver en ekstra dimension til lyden og næsten uundværlig i surround sound. Man kan sagtens lave et fedt surround setup uden en subwoofer, hvis man kan undvære følelsen af kælderdyb bas i mellemgulvet.
 


Udendørs højttaler
 

Aktive Højttalere VS trådløse højttalere

En aktiv højttaler har indbygget forstærker og det gør dem nærmest til en alt-i-en løsning. De bruges ofte i professionelle installationer, men er blevet mere populære i boligen. Trådløse højttalere tilbyder bekvemmeligheden med en kabel-fri oplevelse. Du opretter forbindelse via Bluetooth, Wi-Fi eller andre trådløse protokoller. De er ideelle til multirum lyd, men også til 2-kanal stereo via ægte trådløse high-end modeller.
 

100V Højttaler

En 100V højttaler bruges ofte i kommercielle installationer, da man kan tilslutte man højttalere op den samme ledning. I dag er det muligt at få 100V højttalere med høj lydkvalitet og vi benytter ofte disse systemer til gildesale, haller og store garage anlæg.
 

Udendørshøjttaler

En udendørshøjttaler er til dem som elsker deres udekøkken, pool område, udestue eller terrasse. Vi har et omfattende program af udendørshøjttalere, designet til at modstå elementerne, samtidig med at de leverer imponerende lyd. De kommer i forskellige former, herunder indbygning, væg og loft montering, sten højttalere som blades med bede og beplantning. Sidst men ikke mindst vores havesystemer med små satellitter og nedgravningssubwoofere. Disse systemer spiller fantastisk og designet korrekt, spiller de bedre end de fleste indendørsanlæg.

 
0 resultater
Ingen varer fundet