Søg efter produkt på BoligAV.dk|Indtast søgeord...
 

Soundbar


Soundbar

De nyeste Smart TV og 4K/8K skærme har en forbløffende billedkvalitet, ofte med et slankt og stilrent design. En soundbar er en populær løsning til at forbedre lydkvaliteten på en fladskærm og med det kompakte design og enkle opsætning vil en soundbar give en betydelig forbedring af lyden i forhold til de indbyggede højtalere, i de fleste moderne fladskærme.

Med varierende prisklasser og funktioner kan soundbars tilpasses efter individuelle behov og budgetter.

 
4 resultater
Sonance Soundbar til 55" fladskærm
  DKK 17.495,00 DKK
Sonance Soundbar til 65" fladskærm
  DKK 17.495,00 DKK
Sonance Soundbar til 75" fladskærm
  DKK 19.995,00 DKK
Sonance Soundbar til 85" fladskærm
  DKK 19.995,00 DKK
Hvad er en soundbar
 

Hvad er en soundbar

En soundbar er en lang tynd højttaler, der kan placeres under eller over en fladskærm. Dens primære formål er at levere en rigere, mere omsluttende lydoplevelse end hvad traditionelle tv-højtalere kan tilbyde. Mange af modellerne har mange højttalerenheder, som peger I forskellig retning og benytter væggene til at reflektere lyden. Dette skaber en virtual surround oplevelse uden brug af kabler og mange højttalere. Et traditionelt surround sound setup, vil altid give den ultimative oplevelse. Men teknologien i en soundbar udvikler sig konstant og hightech varianter kan have mere end 20 enheder, trådløs streaming, indbygget stemmeassistent, simuleret Dolby Atmos og indbygget rumkorrektion.
 

Placering af en soundbar

Placeringen af en soundbar er central for lydoplevelsen. Ideelt set bør den placeres direkte under eller over fjernsynet for at sikre, at lyden synkroniseres med billedet og kommer fra samme retning. Mange soundbars leveres med vægbeslag, hvilket giver yderligere fleksibilitet i forhold til placering.
 


 
Placering af soundbar
 

Tilslutning af soundbar

Tilslutningen af en soundbar til din fladskærm er normalt ret simpelt. De fleste nyere soundbars og fjernsyn benytter HDMI-tilslutning, som giver den bedste lydkvalitet og ofte understøtter audio return channel (ARC), hvilket gør det muligt at bruge fjernsynets fjernbetjening til at styre lydstyrken på din soundbar. Alternativt kan optisk digital lyd, Bluetooth, eller selv analoge tilslutninger anvendes, afhængigt af dine enheders kompatibilitet. Det er muligt at lave en eksklusiv hjemmebiograf med en soundbar med passive enheder og baghøjttalere. Lidt den klassiske tilgang til hjemmebiografen med en surround sound forstærker, bare med mindre dominerende højttalere i stuen.
 

Soundbar og subwoofer

Mange soundbars har en imponerende lydkvalitet og tilstrækkelig bas uden behov for en separat subwoofer. Dog kan tilføjelsen af en subwoofer forbedre lydoplevelsen markant, især når det kommer til dybe basfrekvenser, som er essentielle i actionfilm eller dynamisk musik. Nogle kunder foretrækker en mere diskret opsætning uden den ekstra enhed, mens andre vælger at inkludere en subwoofer for den fulde lydoplevelse. Samlet set er en soundbar et fremragende valg for dem, der ønsker at forbedre deres lydoplevelse uden kompleksiteten af et traditionelt surround sound system. Med varierende prisklasser og funktioner kan soundbars tilpasses efter individuelle behov og budgetter.