System Audio Legend 5.2 Silverback | Hvid
System Audio Legend 5.2 Silverback giver dig stor lyd og en musikalitet, der er i en klasse for sig selv. Et teknologisk gennembrud, som musikelskere ikke kan ignorere. Inden i SA Legend 5.2 silverback arbejder to præcise forstærkere, med hver sit højttalerelement uden tab og forvrængning. Med SA Legend 5.2 står musikken klarere og renere end nogensinde.
SA Legend 5.2 Silverback er skabt til at fungere med din forforstærker, netværksafspiller eller pre-out på din integrerede forstærker. Højttalerne tænder selv, når du starter musikken.
Teknologi i musikkens tjeneste
SA Legend 5.2 Silverback sætter nye standarder for lydoplevelser takket være den indbyggede silverback-teknologi. I hver højttaler sidder to digitale forstærkere med en samlet effekt på 150 Watt. Hver forstærker driver hver sin højttalerenhed og er specielt specificeret til at optimere lydgengivelsen fra lige netop denne enhed.
Der sidder ingen passive komponenter i højttaleren, men et digitalt, elektronisk delefilter der nænsomt bearbejder lyden, helt uden at begrænse eller ændre den. Den indbyggede digitale signal processor (DSP) genskaber lydens dybeste toner, så vores menneskelige ører kan opleve lyden af hele orkestret, selv når vi spiller lavt.
Option: SA Stereo Hub
System Audio Stereo Hub holder styr på dine lydenheder og forbinder dem trådløst til dine Legend Silverback højttalere, så du er fri for rod og højttalerkabler. Stereo Hub er knudepunktet for alle dine lydenheder. Her tilslutter du dit TV, CD, din pladespiller, computer eller hvilke enheder, du foretrækker at lytte til. Stereo Hub tænder af sig selv, når du tænder fjernsynet eller begynder at streame musik til den.
SA | System Audio
SA højttalere henvender sig ikke bare til eksperter, for alle mennesker har evnen til at sætte pris på god lyd. System Audio's mission er at gøre forskellen så stor, at alle kan høre den. For System Audio er det indlysende, at kvaliteten skal ligge i lyden og højttalernes evne til at være et naturligt møbel i stuen.
Se hele produktprogrammet fra System Audio