(Screen Research akustisk transparent filmlærred i hjemmebiograf, af CSO) Filmlærred og Projektor lærred BilligAV har Danmarks største udvalg af filmlærred og projektor lærred til hjemmebiograf og stue løsningen. Med mere end 15.000 kombinationer kan vi altid finde det optimale filmlærred. Vi har alt fra det traditionelle rullelærred til indbygningslærred, fastrammelærred, masking lærred, transportabelt lærred, tab-tension lærred mv. Kan du ikke finde det korrekte projektor lærred på hjemmesiden, kan BilligAV uanset behovet guide dig igennem processen med at finde det ideelle filmlærred eller en komplet løsning med både projektor og filmlærred. Kan en hvid væg erstatte et filmlærred? Hvis du ønsker af få det optimale ud af din projektor, kan du ikke bruge en hvid væg! Med et filmlærred bevarer du detaljer, kontrast og farveægthed. Traditionel maling er ikke designet til jævn reflektering af lys, uanset hvor glat en overflade. Vi forhandler specialfremstillet lærred maling, hvor man kan komme tæt på, men det er stadig et kompromis. Hvilket filmlærred skal du vælge? Når du skal bruge et nyt filmlærred, findes der et utal af varianter og kvaliteter. Overordnet set skal du først beslutte om det skal være et fastrammelærred, hvor selve dugen er opspændt i en aluramme og monteret permanent til væggen, eller et rullelærred hvor du kan rulle det op, når det ikke er i brug. Fastrammelærred Er du blandt de heldige som har et dedikeret rum til hjemmebiografen, vil et fastrammelærred ofte være den bedste løsning, da dugen altid er opspændt og du vil opnå et mere præcist billede. På fladskærme ønsker de fleste en smal ramme, men ved køb af et fastrammelærred anbefaler vi, at du vælger en 5-10 cm bred ramme med lys absorberende materiale. Således at overskydende lys fra projektoren ikke reflekteres og du opnår en større indlevelse i filmen. I stueløsninger kan man også vælge et fastrammelærred, men her anbefaler vi at benytte en akustisk transparent dug, dvs. at du kan placeres f.eks. indbygningshøjttalerne bagved lærredet. Denne løsning vil fremstå som en kæmpe fladskærm, men da højttalerne kan placeres i den korrekte højde bagved lærredet og ikke skal hænge på siden eller under lærredet. Vil du få en flot æstetisk løsning, hvor lydoplevelsen vil overgå enhver fladskærm - da alt tale kommer fra munden i billedet og ikke nede fra fødderne (Under lærred / fladskærm). Rullelærred Rullelærreder er naturligvis en fantastisk løsning, hvis rummet også bruges til andre aktiviteter som f.eks. en stue eller et medierum. Rullelærrederne virker principielt som et rullegardin hvor kassetten monteres på væggen, loftet eller indbygges i loftet. De mest populære varianter er de motoriserede versioner, hvor rullelærredet aktiveres med en fjernbetjening. Motorlærrederne kan via forskellige tilvalg aktiveres når projektoren tændes / slukkes eller integreres med 3. parts betjening. Der findes varianter af rullelærrederne hvor der er vertikal opspænding via et snoretræk monteret på siden af lærredet, disse kaldes Tab-tension lærreder. Dette bevirker at lærredet er opspændt på alle 4 sider og derved ikke folder så let. Transportabelt filmlærred I enkelte tilfælde er et transportabelt filmlærred det optimale valg, da det kan placeres i et skab når det ikke benyttes. I privatboliger bliver det hurtigt besværligt med både opstilling af lærred / projektor og dette resulterer ofte i at det enten står fremme i længere tid eller sjældent benyttes. Vi vil anbefale en mere permanent løsning, så oplevelserne altid er lige ved hånden. Filmlærred - Formater (aspect ratio) De fleste film er indspillet i bredde: højdeforholdet 2.35:1 (Cinemascope), hvorimod fladskærme primært benytter 16:9 formatet. Dette resulterer i de klassiske sorte bjælker i toppen og bunden når du ser film. De fleste TV produktioner og spillekonsoller benytter 16:9 formatet og vi vil altid anbefale at købe et 16:9 filmlærred. Feinschmeckeren kan dog få Cinemasope oplevelsen i et mørklagt lokale, ved at benytte et masking lærred. Hvis du ikke er bundet til et budget, er en motoriseret anamorpic linse kombineret med et masking lærred en fantastisk oplevelse, men prisen stiger hurtigt 150.000 kr. for en samlet løsning. Hvilken størrelse filmlærred At vælge den korrekte størrelse filmlærred kan være temmelig kompliceret. Bortset fra størrelse på din væg, skal du tage højde for afstanden fra skærm til publikum og hvor stort et billede din projektor kan lave på den ønskede monteringsafstand. Skærmstørrelsen afhænger udover personlige præferencer også af kvaliteten og lysstyrken på din projektor. Typisk sælger vi filmlærred i størrelserne 90” – 140”, men det er vigtigt at alle i lokalet kan se bunden af filmlærredet og ingen skal flytte øjerne fra side til side for at overskue hele billedet. Den passende bredde på dit filmlærred, finder du ved at gange afstanden mellem publikum og lærred med 0.71. Projektorafstanden fra lærredet findes ved at gange bredden på dit filmlærred med oplyste ”Throw Ratio” på projektoren = resultatet er projektorens linseafstand til dit lærred. Hvis dit lærred er 2.6 meter bredt og projektoren har en ”Throw Ratio” på 1.3 skal linsen være monteret 3.38 meter fra dit filmlærred. Filmlærred - Masking System Hvis du altid vil have den optimale oplevelse ved alle billedforhold, skal du benytte et masking lærred. Disse lærreder har indbygget et lys absorberende materiale som elektronisk kan justeres efter hvilket format (aspect ratio) du benytter. Ser du f.eks. en Cinemascope film på et 16:9 lærred, kører maskerne ud fra top / bund og dækker de sorte felter. Dine øjne vil nu kun fokusere på selve billedet. Disse lærreder leveres med en fjernbetjening med forvalg for ønskede formater, derudover kan lærrederne integreres med 3. parts betjening. Filmlærred - Gain Som udgangspunkt er alle filmlærred på hjemmesiden gain 1.0 (referencepunkt), det betyder at de reflektere alt lys der skinner på dem. Et højere tal betyder at billedet på skærmen bliver lysere set forfra, men mister betragtningsvinkel fra siderne. Kommer man under 1.0 kan man opnå et stærkere kontrast osv. Valg af specielle dugtyper og gain er ikke velegnet til direkte nethandel og vi anbefales du kontakter os, hvis du har store lysudfordringer i dit lokale. Filmlærred - En af vores specialer Dine sidste overvejelser skal være hvor højt du vægter kvalitet og finish. Som grundregel producere de dyre kvalitetslærreder skarpere og bedre billeder og lærrederne skal ikke konstant udskiftes som fladskærme og holder nærmest hele livet. BilligAV er specialiseret projektering af filmlærred og projektor løsninger. Vores bredde produktportefølje giver os mulighed for at levere en unik løsning dækkende dit behov. Vi lægger vægt på driftsikkerhed, design og høj kvalitet. Hvad nu? Er du interesseret i et nyt filmlærred eller en komplet løsning? Du er velkommen til at sende et billede via ” Byg med lyd og billede” formularen, med en kort beskrivelse af ønsker til kvalitet, design / indretning og budget. Vi vender tilbage, i løbet af et par dage, med den optimale løsning med filmlærred og evt. projektor tilpasset din indretning, ønsker og budget. For mere information vedr. filmlærred og projektor lærred, kontakt os her |