Søg efter produkt på BoligAV.dk|Indtast søgeord...
 
HANDELSBETINGELSER

Handelskøb

ANVENDELSESOMRÅDE (1)

  • Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for ethvert tilbud og salg fra BoligAV. Salgs- og leveringsbetingelserne kan kun fraviges ved skriftlig bekræftelse fra BoligAV. Vilkår anført af køber er således kun accepteret, hvis BoligAV har verificeret dette i en ordrebekræftelse.
TILBUD & AFTALEINDGÅELSE (2)
  • Købsaftale er først indgået, når BoligAV har sendt ordrebekræftelse til køber. Køber skal reklamere straks, hvis ordrebekræftelsen ikke stemmer overens med det ønskede.
  • Tilbud afgivet af BoligAV har alene karakter af opfordring til at gøre tilbud, medmindre det explicit fremgår, at tilbuddet er bindende for BoligAV.
  • Har BoligAV afgivet skriftligt tilbud, der ikke har karakter af opfordring til at gøre tilbud, er acceptfristen 14 dage, medmindre andet er anført i tilbuddet. Tilbud afgivet mundtligt, skal accepteres straks.
  • Købers tilbud eller accept af tilbud skal afgives skriftligt.
  • Køber kan ikke acceptere BoligAV tilbud delvist.
  • Aftalegrundlaget omfatter alene opfordring til at gøre tilbud, tilbud, accept og ordrebekræftelse samt disse salgs- og leveringsbetingelser. Forudgående drøftelser, markedsføringsmateriale eller købers handelsbetingelser er ikke en del af aftalegrundlaget og kan ikke anvendes som fortolkningsbidrag ved tvivl om forståelsen af købsaftalen.
  • BoligAV forbeholder sig retten til at indhente en kreditvurdering af køber såvel før som efter købsaftalens indgåelse.
LEVERING & RISIKOOVERGANG (3)
  • Levering af salgsgenstanden sker medmindre andet er aftalt ab lager ved BoligAV adresse i Kirke Såby
  • Køber skal afhente salgsgenstanden senest 3 hverdage efter, at BoligAV har meddelt, at salgsgenstanden er klar til levering.
  • Forestår BoligAV transporten af salgsgenstanden, sker udlevering på købers adresse eller en af køber anvist adresse. Levering sker til kantsten på den aftalte adresse, medmindre andet er aftalt eller tilbydes af den valgte fragtfører. Risikoen for salgsgenstanden hændelige undergang overgår til køber ved BoligAV overgivelse af salgsgenstanden til fragtføreren.
  • Anmoder køber om, at aflevering af salgsgenstanden kan ske uden købers tilstedeværelse eller levering til andre end køber selv, sker udlevering af salgsgenstanden alene på købers ansvar.
  • Køber opkræves samtlige omkostninger ved transport, herunder eventuelle ekstra omkostninger, som følgende af købers manglende overholdelse af leveringsvilkårene, eksempelvis manglende fremmøde ved fragtførerens ankomst.
  • Køber skal ved modtagelse af salgsgenstanden over for fragtføreren reklamere over transportskader og sikre, at dette påføres fragtbrevet. Køber kan ikke efterfølgende over for BoligAV reklamere over mangler, der kunne være opstået under transporten. BoligAV er ikke ansvarlig for transportskader.
FORSINKELSE AF LEVERING (4)
  • Leveringstid angivet af BoligAV er alene et estimat, medmindre andet explicit er anført i ordrebekræftelsen.
  • Levering af lagervarer inden for 5 hverdage - og bestillingsvarer inden for 10 hverdage - efter den anførte leveringstid er rettidig levering.
  • Reklamerer køber over forsinkelse med leveringen, og kan BoligAV ikke garantere levering inden for rimelig tid, er køber berettiget til at ophæve købsaftalen jf. dog punkt 14. Sker levering successivt, kan køber kun ophæve købsaftalen for så vidt angår den forsinkede levering.
  • Viser det sig efter købsaftalens indgåelse, at BoligAV ikke har salgsgenstanden på lager, meddeles køber dette hurtigst muligt. Køber er i dette tilfælde berettiget til, at ophæve købsaftalen, såfremt BoligAV ikke kan levere inden for en af køber fastsat rimelig tid.
  • Køber kan ikke kræve nedslag i købsprisen som følge af forsinkelse.
AFVISNING AF SALGSGENSTANDEN (5)
  • Afviser køber at modtage salgsgenstanden, herunder afstår fra at afhente salgsgenstanden hos fragtfører eller dennes depot, og returneres salgsgenstanden til BoligAV, har BoligAV fuld råderet over salgsgenstanden. Afvisning af salgsgenstanden er væsentlig misligholdelse og berettiger BoligAV til at gennemføre dækningssalg og kræve erstatning, herunder erstatning for transportudgifter samt tabt indtjening. BoligAV kan påberåbe sig samme rettigheder ved købers undladelse af at afhente salgsgenstanden jf. punkt 3.2.
PRIS (6)
  • Priser oplyst af BoligAV er eksklusive dansk moms samt eksklusive skatter, told eller afgifter, der måtte blive pålagt salgsgenstanden som følge af levering fra BoligAV, Kirke Såby, Danmark. Priser kan være angivet i DKK, EUR eller SEK.
  • BoligAV tager forbehold for ændringer af aftalte priser.
  • BoligAV tager forbehold for tastefejl og trykfejl ved prisangivelser, såfremt dette er korrigeret over for køber senest ved levering. Priser i markedsføringsmateriale er alene vejledende.
  • Priser er eksklusive fragtomkostninger. Priser er ligeledes eksklusive gebyrer, der opkræves ved mindre ordrer eller gebyrer, der opkræves som følge af valgt transport- eller betalingsmetode.
BETALINGSBETINGELSER (7)
  • Betaling skal ske kontant ved BoligAV levering.
  • BoligAV har ejendomsforbehold i salgsgenstanden indtil købesummen er betalt.
  • Ved tilvirkningskøb, hvor salgsgenstanden er produceret efter købers ønsker, kan BoligAV kræve hel eller delvis forudbetaling uanset dette ikke er anført i ordrebekræftelsen.
  • BoligAV er berettiget til at standse fragtførerens udlevering af salgsgenstanden, såfremt BoligAV vurderer, at der ikke er betryggende sikkerhed for, at køber vil eller kan betale købesummen. Standsningsretten gælder ubetinget, hvis køber er i restance.
  • Er køber i restance kan BoligAV uden forudgående varsel ophæve ikke allerede gennemførte købsaftaler, herunder en resterende del af successive leveringer.
  • Ved forsinket betaling, kan BoligAV kræve rente med 2% pr. påbegyndt måned. Ved udeblivelse af købers betaling opkræver BoligAV gebyrer i overensstemmelse med rente- og inkassolovgivningen.
  • Køber kan ikke foretage modregning i købesummen, medmindre køber har et eksigibelt krav mod BoligAV.
  • Køber kan ikke tilbageholde købesummen helt eller delvist på baggrund af reklamationer. Enhver tilbageholdelse er misligholdelse.
REKLAMATION & MANGLER (8)
  • Køber har pligt til at undersøge salgsgenstanden ved modtagelse og straks skriftligt reklamere over for BoligAV, hvis salgsgenstanden ikke svarer til det aftalte eller, hvis der er synlige mangler ved salgsgenstanden.
  • Reklamation for mangler skal være BoligAV i hænde senest 5 hverdage efter den dag, hvor køber opdagede eller burde have opdaget manglen. Reklamation skal ske skriftligt og angive hvilke konkrete forhold ved salgsgenstanden, der udgør en mangel. Reklamation modtaget senere er ikke rettidig uanset, at køber faktuelt ikke havde opdaget manglen eller, at reklamationsskrivelsen blev forsinket under forsendelsen.
  • Køber kan ikke påberåbe sig mangler, hvor køber har reklameret senere end 12 måneder efter modtagelsen af salgsgenstanden. Ved køb af 2. sorteringsvarer og varer fra BoligAV’s outlet er reklamationsfristen dog begrænset til 6 måneder.
  • Oplysninger om salgsgenstanden afgivet af BoligAV før aftalens indgåelse er alene at betragte som anprisninger, medmindre der er tale om konkrete tekniske specifikationer. Køber kan ikke påberåbe sig oplysninger fra tredjemand om salgsgenstanden. BoligAV afgiver ikke garanti for kvaliteten af salgsgenstanden, medmindre dette fremgår af ordrebekræftelsen.
  • BoligAV indestår alene for, at salgsgenstanden opfylder kravene til at være bragt lovligt i omsætning inden for EU.
  • For salgsgenstande købt som brugte kan køber alene påberåbe sig mangler, hvis manglen er funktionsnedsættende.
  • BoligAV kan ikke gøres ansvarlig for tredjemands påberåbelse af, at salgsgenstanden udgør en overtrædelse af immaterielle rettigheder tilhørende tredjemand.
  • BoligAV har valgfrihed til at afhjælpe mangler ved udbedring eller ombytning. Er ombytning ikke mulig eller forbundet med større omkostninger end den oprindelige levering, kan BoligAV bringe sig ud af misligholdelsen ved at lade ydelserne gå tilbage, dog således at BoligAV ved tilbagebetalingen af købesummen kan fradrage et rimeligt beløb for købers brug af salgsgenstanden.
GARANTI (9)
  • BoligAV yder garanti for produktionsfejl, der har funktionsnedsættende virkning eller udgør en sikkerhedsrisiko for brugeren. Garantien gælder, hvis ikke andet er anført, 2 år fra leveringsdatoen.
  • Garantien dækker kun udgiften til selve salgsgenstanden. Køber skal afholde eventuelle fragt og installationsomkostninger.
  • Salgsgenstande solgt som brugte, 2. sortering eller fra BilligAV’s outlet, er ikke omfattet af garantien.
KØB PÅ PRØVE (10)
  • Er salgsgenstanden købt på prøve, er køber bundet af købet, såfremt køber ikke senest 5 hverdage efter modtagelse af salgsgenstanden har meddelt BoligAV, at køber ikke ønsker at beholde salgsgenstanden.
  • Vil køber ikke beholde salgsgenstanden, skal køber straks returnere salgsgenstanden til BoligAV. Køber skal afholde omkostninger til fragt, herunder også omkostningerne til returnering af salgsgenstanden.
  • Salgsgenstande, der returneres, skal returneres i samme stand som ved levering og må ikke fremstå brugt. Salgsgenstanden skal returneres med original emballage, der skal kunne anvendes til et salg af salgsgenstanden fremstående som nyt.
  • Købesummen returneres til køber, når de returnerede varer er modtaget hos BoligAV i overensstemmelse med punkt 10.3.
TILVIRKNINGSKØB (11)
  • Ved tilvirkningskøb er køber ansvarlig for, at BoligAV i rette tid modtager samtlige nødvendige oplysninger og specifikationer for den ønskede salgsgenstand.
  • BoligAV er ikke ansvarlig for producentens løsningsmodeller for forhold, som køber ikke har beskrevet eller beskrevet uklart.
  • Købers misligholdelsesbeføjelser, er begrænset til de misligholdelsesbeføjelser, som BoligAV har over for producenten. Et eventuelt erstatningskrav mod BoligAV er ligeledes begrænset til det beløb BoligAV måtte kunne opnå hos producenten.
BYTTEKØB (12)
  • BoligAV tager kun effekter i bytte efter udtrykkelig aftale.
  • Køber indestår for, at effekterne som BoligAV skal modtage, grundigt rengjort, frie for funktionsnedsættende mangler, samt at effekterne er frie og ubehæftede, og at køber har den fulde ejendomsret til effekterne.
  • Overholder køber ikke de under punkt 12.2 angivne betingelser, kan BoligAV afvise at overtage effekterne og kræve kontant betaling af den i henhold til købsaftalen for effekterne modsvarende værdi.
FORTRYDELSESRET & BYTTE (13)
  • Køber har ingen fortrydelsesret.
  • Efter aftale kan BoligAV tage salgsgenstanden retur. Salgsgenstande, der tages retur, skal returneres i samme stand som ved levering og må ikke være eller fremstå brugte eller beskadigede. Salgsgenstanden skal returneres med original emballage, der skal kunne anvendes til et salg af salgsgenstanden fremstående som ny. Opfylder returvarerne ikke disse krav, kan BoligAV afvise, at tage dem retur.
  • Køber afholder fragtomkostninger og modtager købesummen retur mod et fradrag på 10% af fakturaprisen. Salgsgenstande tilvirket køber tages ikke retur. Udgåede salgsgenstande, brugte salgsgenstande samt varer købt via BoligAV’ outlet tages ikke retur.
  • Bytte af salgsgenstanden kan kun ske efter aftale med BoligAV og mod betaling af BoligAV’ mérudgifter, herunder til transport.
FORCE MAJEURE (14)
  • Skyldes manglende levering force majeure, kan køber ikke gøre misligholdelsesbeføjelser gældende over for BoligAV. Under force majeure henhører enhver leveringshindring, som BoligAV på aftaletidspunktet ikke med rimelighed kunne forudse og forvente for den pågældende leverance, herunder – men ikke udelukkende – leverandørsvigt, vareknaphed, arbejdsnedlæggelse, blokader, forbud mod import eller eksport, valutarestriktioner, toldrestriktioner og barrierer, naturkatastrofer, transporthindring, ITnedbrud. BoligAV kan påberåbe sig force majeure, hvis udgiften til alternativ leverance inklusiv eventuel alternativ leveringsform overstiger den aftalte købesum.
  • Reklamerer køber over forsinkelse, skal BoligAV inden 5 hverdage efter reklamationen meddele køber, såfremt forsinkelsen skyldes force majeure.
  • Har BoligAV ikke leveret salgsgenstanden senest 1 måned efter modtagelse af købers reklamation, kan køber træde tilbage fra købsaftalen. Træder køber tilbage fra købsaftalen kan køber ikke rette noget krav mod BoligAV, bortset fra tilbagebetaling af en eventuelt forudbetalt købesum.
ANSVARSBEGRÆNSNING (15)
  • Erstatningskrav mod BoligAV kan ikke overstige fakturabeløbet for den pågældende salgsgenstand eller købsaftale, hvortil det erstatningsansvarspådragende forhold kan henføres.
  • Erstatning for indirekte tab, herunder – men ikke udelukkende – finansieringsomkostninger, tabt udnyttelse af resurser, driftstab, kan ikke gøres gældende over for BoligAV.
  • Ethvert krav fremsat mod BoligAV som følge af produktansvar, er begrænset til det beløb, som BoligAV måtte kunne få udbetalt fra sin leverandør eller producenten.
LOVVALG & VÆRNETING (16)
  • Enhver tvist, der ikke kan løses mindeligt, skal afgøres ved de ordinære domstole ved BoligAV værneting. Dansk ret finder anvendelse bortset fra CISC og lovvalgsregler.
  • BoligAV er berettiget til at lade en tvist afgøre ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen.
Nærværende salgs-og leveringsbetingelser er gældende fra 1. juni 2017, og erstatter alle tidligere versioner.