Søg efter produkt på BoligAV.dk|Indtast søgeord...
 

Krix

 
0 resultater
Ingen varer fundet
Krix
 

Krix

Krix blev grundlagt i Adelaide, Australien i 1974, hvor Scott Krix lige var uddannet som elektronik ingeniør. Han startede med at designe og producere sine højttalere i garagen, men åbnede kort tid efter en lille HiFi butik.


Krix opfandt baffelvæggen

Deres store gennembrud kom i 1978, hvor ejeren af Goodwood Road’s Capri Theatre, hyrede ham til at løse et akustisk problem, som havde plaget biografindustrien i årevis. Resultatet blev opfindelsen af ”Baffelvæggen”, hvor fronthøjttalerne omsluttes af en væg med akustisk dæmpning. Den australske biografindustri bemærkede hurtigt den fantastiske lyd i Capri Theater og det varede ikke længe, før Scott Krix havde installeret hans baffelvæg i alle større biografer i Australien. I dag benyttes denne teknik i kommercielle og eksklusive hjemmebiografer i hele verden.


Krix på forkant med udviklingen

Krix er fortsat på forkant med udviklingen og investerer løbende store summer i forskning, højttalerdesign og nye lydkoncepter. Krix arbejdede tæt sammen med Dolby omkring udviklingen af Dolby Atmos og de installerede flere af de allerførste Dolby Atmos biografer i verden. I dag er Krix Australiens ældste og mest succesfulde højttalerproducent og deres højttalere benyttes i ca. 60% af de kommercielle biografer i Australien. Krix har været i en eksponentiel vækstfase i de seneste år, især i Mellemøsten og Europa. Deres produkter er nu brugt i over 3000 biografer i 30 forskellige lande.


Krix til hjemmebiografen

Krix har nogle fantastiske højttalere til det seriøse hjemmebiografmarked. Nogle af modellerne er designet nærmest som en baffelvæg og kan med en snedkeres snilde og et akustisk transparent lærred, selv monteres elegant i en TV-stue. Alle højttalerne produceres stadig på fabrikken i Australien.

Producent Webside: Krix